Denne dag oplever du hvad du selv kan gøre for at skabe det liv du ønsker dig, og hvorfor clairvoyance og healing kan blive væsentlige værktøjer i din personlige udviklingsproces. Kender du f.eks. det at når du har været sammen med flere mennesker og du pludselig bliver ubeskrivelig træt eller sur? Eller det at du holder dig fra store indkøbscentre og lign. fordi du føler dig drænet for energi efterfølgende? Faktisk viser det sig ofte at være meget sensitive sanser der skaber humørskiftet. Disse sanser er en gave når du lærer at bruge dem på den gode måde. Sanserne er de selvsamme sanser der bruges i clairvoyance og healing, og kan derfor være med til at skabe et helt nyt liv for både dig og dine evt. kommende klienter. På introdagen vil vi give dig nogle helt fantastiske og unikke værktøjer til at udvikle såvel dig som menneske og dine sanser. Og træner du disse værktøjer, som om du ville træne en muskel, vil du med ETTF blive i stand til at skabe det liv du ønsker dig med dig selv bag rattet. På introdagen laver vi øvelser i at tilgive og give slip på gamle oplevelser og du lærer at sætte dig mål, og hvordan du når dem. Vi viser dig vejen til nærvær i nuet. Du bliver opmærksom på dine egne værdier og overbevisninger, så du bliver i stand til at give slip på andres overbevisninger. Og til at hjælpe dig på vej i din personlige udvikling bliver du introduceret til clairvoyance og healing via praktiske øvelser, der belyser dine evner i forbindelse med det spirituelle. En hel fantastisk dag der kan være startskuddet til de ændringer, der kan fylde resten af dit liv med glæde, nærvær og rummelighed. |